.jpg)
Tv og radio udsendelser
Kejser på P1. Lyt her:
De fleste kender følelsen af overvældende sorg ved tabet af en kær. Men hvis man ikke i tide får bearbejdet sorgen, kan den tage magten over en. Det skete for dagens gæst forfatteren Katrine Engberg.
P1-vært Esben Kjær, som selv har mistet sin søn, mener at tab og sorg er et unødvendigt tabu, som tvinger de efterladte til at glemme deres afdøde.
Sammen med sine gæster fokuserer Anne Kejser på, hvordan pårørende og venner kan blive bedre til at bearbejde efterladtes sorg.
Medvirkende:
Katrine Engberg, sorgramt.
Anna Prip, sorgterapeut.
Thomas Thaulov Raab, videnskabsskribent, forfatter og foredragsholder.
Esben Kjær, P1 vært og sorgdebattør.
Vært: Anne Kejser.

Kejser på P1. Lyt her:
Blufærdighed i det offentlige rum
"Jeg går ikke særlig tit i svømmehallen. Ikke fordi jeg ikke kan lide det, men fordi jeg ikke har det særlig godt med den offentlige bruser. Fordi jeg er det, der vel kan betegnes som godt gammeldags blufærdig. Og hvorfor er det egentlig så vigtigt, at vi er så frigjorte som muligt. Det kan da ikke være min pligt at være nøgen med fremmede mennesker. Eller hvad?"
Panel: Anna Prip, coach og familieterapeut. Mette Goddiksen, pressekonsulent og blogger/debattør. Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder, Teater Svalegangen.
.jpg)
Netværket P1 på Danmarks Radio:
Lyt her:
Det er ikke synd for de sørgende
Når et menneske mister, og sorgen rammer er det næsten en uudholdelig smerte. Men det er ikke synd for dem der sørger. Det sker jo for os alle sammen. Vi kommer alle sammen til at miste. Det er en del af livet, og der kommer en afstand, hvis vi ser på et andet menneske som et offer", siger sorgterapeut, Anna Prip.
Men hvad siger man, hvad gør man og hvor meget må man spørge ind til når man møder et menneske i sorg?
Det diskuterer sorgterapeut, Anna Prip, antropolog, Dennis Nørmark og adm. Direktør i Læger uden grænser, Michael Gylling Nielsen.

Lyt her:
Burde alle børn på psykofarmaka trappes ned?
Bipolar, ADHD, depression, angst, skizofreni og spiseforstyrrelser.
Diagnoserne er mange, og mange børn og unge stifter nærmere bekendtskab med én eller flere af dem i løbet af deres opvækst.
Enten fordi en klassekammerat er ramt, eller fordi de selv er diagnosticeret og måske endda medicineret.
Men er både diagnoser og medicinforbrug til børn løbet løbsk, og burde så mange børn som overhovedet muligt på psykofarmaka trappes ud, og behandles på en anden måde?
Det diskuterer professor i psykologi, Svend Brinkmann, Familie- og børneterapeut, Anna Prip og Oberst, Lars Møller.
.jpg)
Lyt her:
Er det i orden at tænke frivillighed som en slags kapital?
1/3 af vi danskere har en frivillig tjans. Vi leverer faktisk så meget frivillighed, at det svarer til 280.000 fuldtidsstillinger.
Er det forventeligt - eller skævt at basere en så stor del af vores samfund på frivillige, ubetalte kræfter? Og kunne vi klare os uden frivillige?
Det diskuterer Oberst, Lars Møller, Professor i psykologi, Svend Brinkmann og Familieterapeut, Anna Prip
.jpg)
Lyt her:
Et nyt koncept, der skal gøre os endnu bedre til at erkende døden, er kommet til Danmark. Dødscafé.
En café hvor mennesker der ikke kender hinanden mødes og taler om døden.
Men er vi ikke snart kommet så tæt vi kan på erkendelsen af døden? Og gør det overhovedet noget at der er ting som er stadig er svære, og måske endda umulige at forholde sig til? Eller skal vi forstå og erkende alt i tilværelsen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om det gode liv?
Det diskuterer Antropolog, Dennis Nørmark, sorgterapeut, Anna Prip og leder af Samsø Energi akademi, Søren Hermansen.
.jpg)
Lyt her:
Hvorfor er vi så dårlige til at leve med forskellighed?
Det er et af de helt store spørgsmål, og noget af det der tilsyneladende falder mennesket sværest.
Hvordan lever vi sammen, hvis vi er enormt forskellige?
Der er store globale religions konflikter, vi bliver skilt i hobetal og mennesker føler sig trådt på af dem der lever anderledes end dem selv. Og samtidig bruger vi milliarder på byfornyelse både i Danmark og i udlandet, hvor vi blander kortene og sætter mennesker sammen på kryds og tværs. Bryder ghettoer ned og kører ressourcestærke familier ind. Alt i håbet om at skabe nyt, harmonisk liv.
Men er det naivt? Kan vi overhovedet finde ud af at leve sammen på trods af forskellighed?
Det diskuterer Antropolog, Dennis Nørmark, sorgterapeut, Anna Prip og leder af Samsø Energi akademi, Søren Hermansen
.jpg)
Lyt her:
38-årige Johanne tog sit eget liv for 8 år siden. Men overlevede. Hun fortryder ingen af delene i dag. Hun føler nemlig ikke hun kunne have valgt anderledes. Hver dag forsøger 17 danskere at begå selvmord. Mennesker der står et så smerteligt sted i livet, at de ikke kan se nogen anden udvej.
Men kan det virkelig passe? At de ikke kunne have valgt anderledes? Eller er det slet ikke et valg?
Det diskuterer sorgterapeut, Anna Prip, Oberst, Lars Møller og adm. Direktør i Læger Uden Grænser, Michael Gylling Nielsen.
.jpg)
Lyt her:
Ville du blande dig, hvis du så et overfald?
Hvad nu hvis.
Du så en kvinde blive overfaldet verbalt i metroen. Eller en mand der fik bank. Ville du gribe ind, kommentere, reagere og konfrontere?
Eller ville du kigge den anden vej, af frygt for selv at blive forulempet, banket eller ydmyget.
Er vi i virkeligheden en nation af handlingslammede lurepassere, som kigger den anden vej når konflikter spidser til?
Det diskuterer administrerende direktør i Læger Uden Grænser, Michael Gylling Nielsen, Oberst, Lars Møller og terapeut, Anna Prip.
.jpg)
Lyt her:
Måske er der nogen der har sagt det til dig engang, måske har du selv sagt det til én der tager for lidt ansvar, ikke vil have børn eller et 9-4 job og pjatter konstant.
Er generationen fra 30-50-årige fyldt med Børnevoksne der hverken tager sig selv, eller andre alvorligt?
Og hvis den er, er det så overhovedet et problem, eller er det bare godt, at der stadig er nogen der prioriterer leg og pjat højere end alvor?
Det diskuterer Idéhistoriker, Simon Axø og terapeut, Anna Prip.
.jpg)
Lyt her:
Fortrænger vi naturlighed med det kunstige
"Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning". Det sagde biologen, Jacques Testart for nylig. Har han ret? Skal vi blive bekymrede, eller måske endda bange? Og løfte den etiske pegefinger i forsvar for det naturlige, tilfældige og smukke ved livet, når det ikke bliver styret?
Det diskuterer idéhistoriker, Simon Axø og terapeut, Anna Prip.
.jpg)
professor og forskningsleder ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Verner Møller.
.jpg)
Lyt her:
I sidste måned brød helvede løs for et dansk modeblad. Sagen om en ultratynd model i modebladet Cover endte som cover-gate. Raseriet over modebladets valg var enormt og endte med en diskussion om anoreksi, etik og forvrængede kropsidealer. For er det endnu et eksempel på en branche, der fremstiller et forvrænget billede af, hvordan man skal se ud for at være smuk?
Medvirkende: psykoterapeut Anna Prip, Næstformand i 3F Randers, Jan Guldmann og Mona Juul, adm. Direktør, Envision.
.jpg)
Lyt her:
Tør du sige nej tak til screening for tarmkræft?
Sundhedsstyrelsen vil gerne have så mange igennem screeninger for cancer som muligt, fordi det kan redde liv. Men skaderne ved de forskellige screeningsundersøgelser bliver underfortalt, og måske er screeningerne slet ikke indsatsen værd, siger nogle læger.
I Netværket handler det i dag om sundhed og prioriteringer. Prioriteringer er nødvendige, men hvor skal snittet lægges og hvem tager ansvaret?
I panelet: psykoterapeut og supervisor Anna Prip, forfatter og oberst Lars Møller, adm. direktør for Læger uden grænser Michael Gylling Nielsen.
.jpg)
Lyt her:
Ung, ubekymret og masser af penge
Lige nu står en stor flok unge og venter på at få den største bunke penge nogensinde mellem hænderne. Konfirmationerne står for døren, og pengegaver er in. Men samtidig står det skidt til med de unges pengeforståelse. 52 procent af alle unge mellem 15 og 24 år mangler den fundamentale forståelse for privatøkonomiske sammenhænge, viser en ny undersøgelse. Men er det et problem, eller blot en del af det at være ung og ubekymret?
Medvirkende: psykoterapeut Anna Prip, Næstformand i 3F Randers, Jan Guldmann og Mona Juul, adm. Direktør, Envision.
-1.jpg)
Lyt her:
Vi smider om os med skrald, taler højlydt i mobil og invaderer på alle mulige måder det offentlige rum. Respekten for det fælles kan ind imellem være svær at få øje på. Ejendomsret er blevet noget vi tager med os ud i det offentlige rum, og det er vores ret, smag og behag, at vi gerne ser alle andre retter ind efter. Får vi stadig sværere ved at indgå de kompromiser, der kræves af os alle for at leve sammen - og som er en forudsætning for at kunne befinde os i det offentlige rum?
Panel: samfundsforsker Johannes Andersen, Mona Juul, direktør i reklamevirksomheden Envision og
familie terapeut og pædagogisk konsulent ved Integrationsnet Anna Prip.

Lyt her:
Er der plads til handicappede i vores fællesskaber
Langt de fleste gravide siger ja tak til den effektive foster diagnostik vi har i Danmark. Det betyder blandt andet, at der fødes færre børn med
Downs Syndrom. Men er det godt eller skidt - og hvordan ser vi i det hele taget på mennesker med handicap i vores fællesskaber?
Panel: samfundsforsker Johannes Andersen, direktør i reklamevirksomheden Envision Mona Juul og
familie terapeut og pædagogisk konsulent ved Integrationsnet Anna Prip.

Lyt her:
Tilgivelse er ikke en beslutning
"Tout est pardonné" ... Alt er tilgivet. Sådan lød teksten på det franske satiremagasin, Charlie Hebdos første forside efter terrorangrebet sidste år. Påsken er lige om hjørnet med sit budskab om tilgivelse og forsoning, som det er tilfældet hvert eneste år. Men spørgsmålet er om vi er gode eller dårlige til det. Og om man overhovedet kan blive bedre til at tilgive?
Panel: Professor i psykologi, Svend Brinkmann, familie terapeut og pædagogisk konsulent ved Integrationsnet, Anna Prip og
Adm. Direktør i LeadAgency, Kresten Schulz Jørgensen.

Lyt her:
Er man idiot, hvis man lever uden bil?
Der er mere end 2,3 millioner personbiler i Danmark. For 50 år siden var der 676.000. Bestanden vil, ifølge Danmarks Statistik, passere 2,45 mio. biler
i 2019. Det virker til at det er en udvikling der bare bliver ved med at stige på trods. På trods af at vi godt ved at biler forurener, på trods af at vi godt ved at der findes et hav af dele-muligheder. Er vi virkelig der hvor vores biler er så vigtige, at vi er nødt til at kunne bruge dem hele tiden, alle steder?
Panel: Professor i psykologi, Svend Brinkmann, familie terapeut og pædagogisk konsulent ved Integrationsnet, Anna Prip og Adm. Direktør i LeadAgency, Kresten Schulz Jørgensen.
.jpg)
Lyt her:
De unge er både blevet kaldt politiske analfabeter og demokratisk dovne, og partiernes medlemstal rasler ned. Netværkets panel diskuterer unge og politik, og vender forslaget om stemmeret til 16-årige.
Panel: Majbritte Ulrikkeholm - sanger, forfatter og underviser, Svend Brinkmann - professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Anna Prip - familieterapeut og pædagog.

Lyt her:
En kærlighedscoach mener kernefamilien har spillet fallit, en præst, der selv er blevet skilt fem gange, synes vi skal holde op med at problematisere skilsmissen og en singlekvinde synes at samfundet har for travlt med at mene det ville være bedre for hende at finde en mand.
De fleste drømmer om at finde den eneste ene og dele børn og bolig, men skilsmisseraten er tæt på 50% og der har aldrig været flere alternativer til kernefamilien end der er i dag.
Panel:
Majbritte Ulrikkeholm - sanger, forfatter og underviser, Svend Brinkmann - professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Anna Prip - familieterapeut og pædagog.

Anna Prip på P3 Tværs
Anna og Lykke fortæller om dokumentarprogrammerne på DR1
28/10 2012

Anna Prip i Radio 24 syv
Anna fortæller om sit arbejde med delebørn
26/10 2012
Anna Prip i netradioen Giv hver dag vinger
Gode råd fra Anna Prip til delefamilierne
23/10 2012
Anna Prip er terapeut på 2 dokumentarprogrammer
22/10 og 24/10 2012 på DR1
Skilsmisse - uegnet for børn
Når hele børn deles

Anna Prip på TV2fyn nyhederne
Kernefamilierne: Børn i bruddet 02/09 2012
Anna Prip på P1 debat
Er delefamilien en god løsning? 12/08 2012


Sorgens Væsen
Børn der tidligt må forholde sig helt konkret til døden, og til sorgen.Eksistens DR P1 v/ Bjarke Stender.
Gæst i studiet Anna Prip Brandt, 2. april 2007

Farvel hr. Muffin - om børn og sorg
Med børn fra 0. klasse på Samsøgadeskole i Århus og Anna Prip Brandt.
Lindsø DR P2 v/ Erik Lindsø, 14. april 2005.