At finde ro på trods af skilsmissen

En forudsætning for at finde ro, er at man kan mærke sig selv.

At finde fysisk ro styrker fundamentet, så svære situationer bliver nemmere at håndtere. I nogle tilfælde opløses følelsesmæssig uro ved at genfinde kroppens ro. Spørg dig selv, hvad der ville være det bedste for dit barns krop? Og spørg dit barn, hvad det selv fornemmer at kunne have brug for kropsligt. Prøv som voksen at finde en balance mellem aktivitet og ro. Væk sanserne ved at lytte, se, smage, lugte, røre, eller blive berørt. Således kommer vi tilstede og kan pludselig mærke os selv. Og det er forudsætningen for at kunne finde ro.

Forslag til bevægelse og ro

De fleste børn elsker f.eks. at lege kilde-leg. Det giver spænding, grin, fysisk bevægelse og berøring. Sørg for at det altid bliver efterfulgt af et naturligt rum af afslapning og udånding, hvor både du og barnet er i helt ro. Udnyt evt. muligheden til at spejle barnets afslapning, ved at I begge ligger på gulvet bagefter og ånder højlydt ud. Og tillad gerne barnet at tage revanche...

Gå en tur i skoven eller andre steder i naturen, hvor I kan lede og lytte efter f.eks. fugle. Fugle har en naturlig evne til at balancere mellem bevægelse og ro. Det vil vække barnets indre ro at betragte fugle nærmest 'glide' gennem luften.

Spørgsmål du kan stille dit barn til at mærke efter

Følgende spørgsmål kan du stille dit barn til at mærke efter i kroppen. Bemærk at det vigtige er barnets proces med at mærke efter, for her findes roen. Det er mindre væsentligt, om du får svar på spørgsmålene som forælder og det er fuldstændig uvæsentligt, om du bryder dig om barnets svar eller ej. Prøv i stedet selv at fokusere på samtidig også at mærke efter i din egen krop, så I sammen kan finde fysisk ro og afslapning på trods af omstændighederne.

 

-Hvordan føles din brystkasse?

-Hvordan trækker du vejret nu?

-Kan du høre dit hjerte slå?

-Hvordan lyder det?

-Kan du mærke dit hjerte slå?

-Hvordan føles det?

Foto: Lisbett Wedel

Oops! This site has expired.

If you are the site owner, please renew your premium subscription or contact support.