Dilemmaer for delebarnet/deleteenageren

 

Lige nu er jeg her, tænkte hun. Jeg ligger i min egen seng. Nedenunder sidder mor og Leif og ser fjernsyn. Inde ved siden af sover Mads Morten og Lillebror. Ovre i København ligger Ana Lisa i sin seng. Far ligger sikkert og snorker på sofaen. De er alle sammen min familie, og ingen ved hvad der sker i morgen. Karla var glad. Kabalen var gået op. Dem, hun elskede allerhøjest, var hendes familie. Sådan rigtigt.”  Karla´s Kabale, skrevet af Renée Toft Simonsen 2003

 

Citatet fra bogen Karlas Kabale, beskriver slutningen på en lille piges rejse for, at finde sig til rette i en ”ny” familie. Hendes far og mor er blevet skilt og hun har fået en bonusfar og en bonussøster, fordi hendes mor har fundet en ny kæreste. Karla synes det er meget vanskeligt at finde ud af hvem det lige nøjagtig er, hun nu er i familie med, for det er ikke kun dem hun bor sammen med, det véd hun. Hendes far bor hun f.eks. ikke længere sammen med, men han er jo stadig hendes familie alligevel, og Ana Lisa er Leifs datter, som oven i købet har fået nye søskende og dem er Karla jo sådan set ikke i familie med, men Ana Lisa er hun jo lidt i familie med, eller er hun? Hun gør sig mange tanker og overvejelser, og forsøger gennem bogen bl.a. at bearbejde den sorg der kan være forbundet med ikke at bo sammen med sin far mere. For hende bliver det at være en familie ligeså besværligt som en kabale kan være, men hun finder en løsning til sidst, som man også kan læse i citatet.

Heldigvis finder de fleste børn en løsning, og en måde at leve med de dilemmaer de kommer i, når far og mor pludselig ikke vil bo sammen mere. Men ofte har de brug for hjælp. Vi tænker, at en hjælp til børnene f.eks. kunne være, at blive opmærksom på de dilemmaer de står i. De kan være mange og forskellige.

Her kommer lige et par eksempler:

-

De kan føle at de svigter den ene forælder, fordi de f.eks. føler sig bedst tilpas ved at bo det ene sted mest?

- De kan føle sig splittede og i et dilemma i forhold til de følelser de f.eks. kan have overfor en bonusfar eller en bonusmor?

-

De kan føle sig triste over pludselig at skulle dele hus el. værelse el. ting med et andet barn, de ikke kender så godt?

Ja, bare ved at få bøgerne Mit liv som delebarn eller Mit liv som deleteenager kan barnet føle, at det bliver sat i et dilemma, for hvor skal bogen bo? Skal den med barnet hver uge, når barnet flytter over til mor, selv om det er far der forærede barnet bogen? Eller er det far der så skal udfylde bogen sammen med barnet? Måske er bogen mors ide, må far så alligevel gerne hjælpe til med at huske?