Bøgernes 3 afsnit

Mig og min familie

Den første sektion Mig og min familie handler primært om barnet, far og mor, og om barnets tilknytning til far og mor. Barnet får her mulighed for at fortælle hvor mor og far bor, om hvor meget barnet bor hos hver, altså hvilken deleordning barnet har og ikke mindst om, hvad barnet selv tænker og føler om den deleordning. Vi stiller spørgsmål som - Hvem er med i min familie? Hvordan bor vi? Hvordan ser mit værelse ud hos mor el. hos far? Og vi giver plads til at barnet kan fortælle om henholdsvis mor og far gennem spørgsmål som Hvordan ligner jeg min mor? Hvad kan min far og jeg bedst lide at lave sammen? Hvad er min mor allerbedst til? Gennem bogens spørgsmål om forældrene, og deres samliv før og efter skilsmissen, og gennem fokus på hvad barnet har med sig fra begge forældre, skabes der en bevidsthed, som barnet i det videre liv kan trække på. Endvidere tænker vi at spørgsmål som hvilke sider ved barnet mor og far værdsætter, og hvilke håb og drømme de nærer for barnet, vil kunne styrke barnets selvfølelse.

I første sektion har vi også lavet plads til den øvrige familie, f.eks. gennem et stamtræ, hvor barnet kan få alle dem med i sin familie, inklusiv kæledyr, som barnet selv føler skal være med. Vi har også lavet sider hvor barnet kan fortælle og give plads til både bonussøskende og bonusforældre. For uanset hvordan den oprindelige familie har set ud, så er hverdagen for de fleste delebørn og deleteenagere, at de på et tidspunkt skal forholde sig til nye ”forældre” og nye ”søskende". Vi tænker det er vigtigt for barnet, at få lov til at give den nye familie en plads i sit liv.

I første sektion komme vi også ind på det som kan være svært for delebarnet, som f.eks. skiftedag, hvordan føles det når barnet skal fra den ene forældre over til den anden? Er det en god følelse, eller hvordan skulle det være hvis jeg helt selv måtte bestemme alting? Og vi kommer ind på hvordan det var dengang barnet fik at vide, at far og mor skulle skilles. Her stiller vi spørgsmål som -Hvor var jeg da jeg fik det at vide? Hvem var jeg sammen med? Hvad mærkede jeg i kroppen? Hvordan havde jeg det? Det er tanken at barnet på den måde får mulighed for at bearbejde det som for mange børn kan føles næsten traumatisk, at vi giver dem et rum til at være med de følelser og tanker der kommer midt i sådan en oplevelse, et rum som er helt deres eget.

Mærkedage som fødselsdage, konfirmation eller juleaften, dage der er betydningsfulde i alle menneskers liv, er selvfølgelig også vigtige, og måske endda endnu mere vigtige for delebarnet og deleteenageren. For det er ved sådanne lejligheder familien samles og virkelig er sammen om ”noget”. For et delebarn og en deleteenager kan de dage være ligeså dejlige som de kan for andre børn, men der er også risiko for at de kan være svære og tunge, fordi der er mange følelser og forventninger knyttet til dem. Derfor har vi også lavet god plads til mærkedage, hvor barnet kan skrive og fortælle, eller tegne og klippe om hvordan de dage er, hvad de betyder og ikke mindst hvordan barnet bedst kunne tænke sig de dage skulle være. Måske er det ikke muligt barnet kan få opfyldt alle sine ønsker, sådan er livet, men vi kan alligevel godt give plads til ønskerne. Det at give plads til at noget godt må være der, kan nogen gange være nok i sig selv.

Tanker, følelser og kropsfornemmelser

Bogens anden sektion handler om barnets Tanker og følelser og om barnets kropsfornemmelser. Kroppen rummer både tanker og følelser, og kroppen kan også reagere på disse følelser og tanker. Mange børn oplever kropslige reaktioner, når forældrene bliver skilt såsom mavepine eller hovedpine, og vi vil i bogen give dem mulighed for at sætte ord på hvilke reaktioner, de måtte have. Det er vigtigt for delebarnet, at blive opmærksom på tanker og følelser, og især vigtigt, at blive opmærksom på, at der både er følelser vi forbinder med smerte og følelser vi forbinder med glæde.

Gennem spørgsmål som hvor sidder vreden, tænker vi at vi igangsætter en bevidstgørelse i forhold til følelser, en bevidstgørelse som kan hjælpe barnet til at forstå, hvorfor det har ondt i maven, og hjælpe barnet til at rumme, at det er sådan det er. Ofte får vi mennesker det faktisk bedre, hvis bare vi får lov til at føle det vi føler, uden at nogen har lyst til at det skal gå væk. De tanker og følelser vi har, har vi jo! Dem kan vi ikke bare få til at gå væk, heller ikke ved at ignorere dem. Vi kan derimod se på dem og acceptere at de er der, med andre ord, så kan vi give dem kærlig opmærksomhed. Man kan næsten se følelsen som et sår, og den kærlige opmærksomhed, kan man se som at give såret et plaster på. Når vi giver plads til de tanker og følelser der er derinde, så puster vi blidt på det der gjorde ondt og giver det et lille kærligt plaster på.

Vi har valgt kun at fokusere på det man kan kalde de primære følelserne, vi har dog medtaget et par stykker ekstra, som vi tænker, er særlig vigtige for delebarnet og deleteenageren. De følelser vi har valgt ud er både dem vi betragter som glade og sjove, men også dem vi betragter som svære og tunge. Det drejer sig om: glæde, ked af det, savn, vrede, frygt, tryghed, stolthed, og mod. Der findes jo mange flere følelser, vi mennesker har et stort register, men vi har valgt at afgrænse os på den her måde, især fordi det skal være overskueligt for barnet at give sig i kast med. Men hvis man som forældre bliver inviteret indenfor i barnets bog, kan man jo selv lege videre med andre følelser end dem vi har valgt, hvis man kommer i tanke om andre der kunne være vigtige for lige netop ens eget barn.

Mit eget rum

Bogens tredje sektion hedder Mit eget rum, og det er nøjagtig sådan det er tænkt. Et helt privat rum, hvor barnet kan komme til udtryk, sådan som det ser og opfatter sig selv. Først får barnet mulighed for, at fortælle sit liv i overskrifter, i det vi har kaldt mit liv på en snor. Den øvelse tænker vi kan give barnet et overblik over sit liv, og over de ting der er sket som er betydningsfulde. Her kan f.eks. også sættes ind hvornår far og mor blev skilt og på den måde får barnet mulighed for at se og opdage, hvad der har været før og efter skilsmissen. I den sektion kan barnet også fortælle om sig selv og sine venner, og om hvad de godt kan lide eller ikke lide i det vi har kaldt - min skattekiste.

I tredje sektion har vi også valgt at lave et rum hvor barnet kan lege lidt med det at være en familie, for hvordan ville familien se ud, hvis det var barnet der bestemte alting? Måske ville det kun være alle kæledyrene der skulle bo i barnets hus, måske skulle mor og far og bonusmor og bonusfar alle sammen bo sammen? Hvis altså barnet kunne bestemme! Børn gør sig mange tanker om det at være en familie, hvem er med i den og hvorfor? Hvad er det for kriterier vi stiller op for at nogen kan være i familie med hinanden? Skal vi alle have det samme blod flydende i årene eller kan man være i familie selvom man ikke deler gener? En voksen ville nok heller ikke altid nævne et kæledyr som en del af familien, mens et kæledyr for rigtig mange børn, kunne være det første de kom i tanke om når man spurgte hvem der var med i deres familie. Igen er det vigtigt at være opmærksom på, hvis vi bliver lukket ind i barnets rum og familie, at vi ikke nødvendigvis behøver opfylde de ønsker barnet måtte have, men at de ønsker, sagtens kan få lov at være der alligevel, og det at vi lytter til dem og anerkender dem, kan ofte være lige nøjagtig nok.

Til slut i bogen, har vi valgt at fokusere på fremtiden, det er kun et lille kapitel, da fremtiden for de fleste børn kan være en abstrakt størrelse. Men delebarnet gør sig alligevel mange tanker, især om hvordan næste jul skal være, eller hvordan det bliver når barnet skal konfirmeres – kan både mor og far og alle bedsteforældre og nye søskende og nye bonusforældre finde ud af at holde en fest sammen? På bloggen på delebarn.dk læste vi om en pige der havde spurgt sin terapeut om, hvorvidt hendes far og mor også havde tænkt sig at holde to begravelser? Bag den lidt absurde og sjove bemærkning lå der sikkert rigtig mange tanker og følelser, måske en del smertefulde erfaringer? Derfor har vi bl.a. inkluderet gode råd til sidst. Vi håber at barnet vil komme i tanke om nogle gode råd, og vi håber især at han/hun vil dele dem med dig – og måske – at de kan være med til at bygge bro ind i fremtiden.